


Franske Herve Renard var selvfølgelig ovenud lykkelig oven på holdets overraskende sejr mod en af turneringens helt store favoritter.
Selvom spillerne var en smule nedtrykte, så fik Renard vendt stemningen i pausen, og han kunne mærke, at de gik ud fra pausen med fornyet mod.
- Vi spillede ikke en særlig god første halvleg, siger Herve Renard til beIN sport.
- Spillerne var lidt nedtrykte i halvlegen. Men så sagde jeg til dem, at de havde spillet godt i første halvleg, og så gik de ind til kampen med fornyet styrke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Dette resultat vil for altid gå ind i VM's og Saudi-Arabiens historie.
- Der er ting i fodbold, som man ikke kan forklare. Argentina er meget bedre end os, men i dag skrev spillerne historie for deres land.
Saudi-Arabien ligger noget overraskende i front i gruppe B, som udover Argentina og Saudi-Arabien også indeholder Mexico og Polen, som spillede 0-0 i den anden gruppekamp.
Saudi-Arabien skal møde Polen på lørdag, mens Argentina skal forsøge at rejse sig mod Mexico.

FIFA VM
Saudi-Arabien





































