Gårsdagens Schalke-kollaps mod Darmstadt blev dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Lørdag har Schalke-bestyrelsen meldt ud, at sportsdirektør Marc Wilmots, cheftræner Karel Geraerts og assistenttræner Tim Smolders er blevet fyret.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.
I stedet bliver den tidligere U23-træner Jakob Fimpel ny midlertidig træner, mens Ben Manga midlertidigt overtager det sportslige ansvar. Han har hidtil haft ansvaret for blandt andet scouting i klubben.
- Bestyrelsens beslutning om ikke at fortsætte med Karel Geraerts er ikke udelukkende baseret på de manglende resultater og nederlaget mod Darmstadt, men snarere på den negative generelle udvikling i de seneste par uger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Taktisk og fodboldmæssigt tog vi ikke de nødvendige skridt, hverken som hold eller med henblik på de enkelte spillere. Det betyder, at vi sidder fast i kælderen efter otte kampe. halvdel af sæsonen, forklarer bestyrelsesformand Matthias Tillmann i pressemeddelelsen.
Schalke 04 ligger nummer 14 efter seks kampe i den næstbedste tyske række, hvor kun er blevet til en enkelt sejr og en uafgjort.
Det var i oktober 2023, at Schalke 04 ansatte belgiske Karel Geraerts, der skulle forsøge at føre klubben ud af krisen.
Nu er han færdig.

Schalke 04
Tyskland 2. Bundesliga




































