En møgsag har ramt Granit Xhaka.
Den schweiziske landsholdskaptajn er under efterforskning for at have anskaffet sig et falsk Covid-certifikat.
Den schweiziske landsholdsanfører skulle angiveligt have fået dokumentation for, at han var blevet vaccineret mod Covid, selv om vaccinationen ifølge mistanken aldrig fandt sted, skriver flere schweiziske medier.
Mandag bekræfter præsidenten for det schweiziske fodboldforbund, Peter Knäbel, at Granit Xhaka alligevel ikke bliver en del af nations kommende kampe.
- Vi er blevet enige om, at det er i holdets bedste interesse at spille disse kampe uden ham, lyder det ifølge Sky Sports.
I et opslag på Instagram erkender Granit Xhaka, at han har begået en fejl.
- Der er i de seneste dage blevet rapporteret meget om en sag fra min fortid. Jeg vil gerne personligt udtale mig om dette.
- I forbindelse med Covid-19-vaccinationen var jeg dengang personligt meget usikker og havde store betænkeligheder. Jeg havde en dyb mistillid til vaccinen og var præget af frygt og usikkerhed.
- I denne følelsesmæssigt svære situation anskaffede jeg mig et vaccinationsbevis i stedet for at få afklaret mine åbne spørgsmål gennem de foreskrevne kanaler.
- I dag kan jeg klart se, at denne fremgangsmåde ikke var rigtig. Det var en fejl. Det beklager jeg.
- Jeg påtager mig ansvaret for denne beslutning, medvirker til at få sagen belyst og samarbejder fuldt ud med de ansvarlige myndigheder, lyder det.
33-årige Xhaka er med sine 152 kampe den spiller, der har spillet flest landskampe for Schweiz.
Schweiz møder Nordmakedonien, Skotland og Slovenien.

Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!


Schweiz
UEFA Nations League B



























