Édouard Mendy har et flot CV med flere titler. Han har blandt andet vundet UEFA Champions League med Chelsea, AFC Champions League med Al-Ahli og Africa Cup of Nations med Senegal.
Nu slår målmanden fast, at intet kan måle sig med AFCON-trofæet.
- At vinde AFCON var det bedste øjeblik i min fodboldkarriere. Det var ti gange større end at vinde Champions League, siger han ifølge The Guardian.
- At vinde for sin klub er noget helt utroligt. Men man kan ikke sammenligne det med at vinde for sit land, især når landet aldrig har vundet noget før.
- Det sker kun én gang i livet, så det var fantastisk at være en del af holdet, der skrev historie.
Édouard Mendy vandt Africa Cup of Nations med Senegal i 2022. Han var ligeledes med på holdet, der vandt finalen mod Marokko i 2025, men her er Senegal siden blevet taberdømt. Mendy slår fast, at han stadig føler, at Senegal vandt turneringen.
Den 34-årige målmand er stoppet på landsholdet, hvor han nåede 59 officielle kampe. Han spiller for Al-Ahli på klubplan.


Africa Cup of Nations
Senegal

























