For første gang siden 2002 har Senegal spillet sig videre fra et gruppespil til VM. Søndag møder de England i ottendedelsfinalen.
Dagene op til kampen er dog ikke forløbet som planlagt for den afrikanske nation, idet landstræner Aliou Cissé ikke har været i stand til at træne holdet.
- Han har været i syg nogle dage og har overladt træningen til os. Forhåbentlig er han klar til i morgen aften, men han har feber og derfor må vi tage vores forholdsregler, siger Senegals assistenttræner Regis Bogaert ifølge engelske medier.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bogaert afviser dog, at Cissés sygdom vil få indvirkning på Senegals muligheder for avancement.
- Vi tager det roligt og har masser af selvtillid. Vi ved, vi kan slå England, og det er det, som er målet for i morgen.
England og Senegal brager sammen søndag klokken 20.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar