La Liga -Journalist: Skade forhindrer Delaney-skifte
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2023-01-16 15:21:02
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Journalist: Skade forhindrer Delaney-skifte

Thomas Delaney forlader ikke Sevilla her i januar på grund af sin knæskade, spår den spanske journalist Jose Antonio Espina.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - ottendedelsfinale

FT

ALA

0 - 1

SEV

Mange FC København-fans drømmer om, at Thomas Delaney vender hjem til klubben denne vinter, men det kommer formentlig ikke til at ske.

Den knæskade, som midtbanespilleren pådrog sig i Danmarks første VM-kamp mod Tunesien, holder ham fortsat ude, og den betyder også, at Delaney bliver i den sydspanske klub resten af sæsonen.

Det vurderer den spanske journalist Jose Antonio Espina, som følger Sevilla tæt for avisen AS.

- Idéen med Delaney var at sælge ham her i januar, men hans skade er et problem.

- Ingen ønsker at tilknytte en spiller, som er skadet, og derfor må Sevilla vente til efter sæsonen, siger Espina til bold.dk.

Aftale med tysk klub

Jose Antonio Espina forklarer, at et skifte før skaden lå i kortene, men at det formentlig ikke var FCK, Delaney var havnet i, hvis han havde skiftet denne vinter.

- Sevilla har en mundtlig aftale med en tysk klub om at lade ham skifte dertil, men skaden gør det umuligt at sælge ham.

- Sevilla håber, at han kommer sig i løbet af to til fire uger, og når han er kommet sig, har Sampaoli endnu en midtbanespiller til resten af sæsonen.

- Hvis der ikke sker noget uventet, vil Sevilla med sikkerhed lade ham forlade klubben efter sæsonen, siger Espina.

31-årige Delaney skiftede til Sevilla fra Dortmund i sommeren 2021. Han har spillet 47 kampe for klubben, som han har kontrakt med til sommeren 2025.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - ottendedelsfinale

FT

ALA

0 - 1

SEV

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce