2022-08-18 22:11:01

Ny Sevilla-stopper vil gøre som Koundé: Et forbillede

Onsdag præsenterede Sevilla tilgangen af Tanguy Nianzou, og den franske stopper har sat sig for at gå i fodsporene på Jules Koundé.

Artiklen fortsætter efter annoncen

20-årige Tanguy Nianzou er ny mand i Sevilla, den unge stopper blev onsdag præsenteret på en aftale frem til sommeren 2027. 

Nianzou blev købt fri af Bayern München, men selvom at det kan ligne et skridt ned, er han overbevist om, at skiftet til den spanske klub er det rigtige. 

Han vil forsøge at gå i fodsporene på Jules Koundé, som tidligere på sommeren forlod klubben til fordel for Barcelona. 

- For mig er det et nyt skridt i karrieren. Jeg ved, at jeg er nødt til at forbedre mig, men det er et godt skridt at skifte til Sevilla, udtaler han i et interview til klubbens hjemmeside og fortsætter: 

- Koundé er et godt forbillede, fordi da han kom til Sevilla, var han ikke på det franske landshold. Nu bliver han udtaget og får spilletid, han skal måske endda med til VM, så han er et rigtig godt forbillede.

Ifølge internationale medier betaler Sevilla omkring 150 millioner kroner for den franske stopper. Aftalen skulle indeholde en tilbagekøbsklausul, som Bayern München senere kan gøre brug af. 

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0