2026-07-09 15:50:52

Henrik Pedersen opruster: Bannan vender hjem

Sheffield Wednesday oplyser, at Barry Bannan vender hjem til klubben, mens de også har hentet Loui Barry i Aston Villa. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 11. jul

SHW

vs

WBA

Sheffield Wednesday havde store problemer i den seneste sæson, hvor rod i økonomien medførte flere pointstraffe, og de endte med at rykke ud af Championship med et brag. 

Siden har traditionsklubben fået nye ejere, og The Owls er i fuld sving med at opruste til den kommende sæson i League One. 

Således har Sheffield Wednesday, med danske Henrik Pedersen som cheftræner, torsdag præsenteret tilgangen af to nye spillere. 

Barry Bannan, der tidligere har spillet 477 kampe for klubben, vender hjem efter en halvsæson hos Millwall.

Artiklen fortsætter efter billedet

League One -Henrik Pedersen opruster: Bannan vender hjem
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 36-årige skotte har fået en etårig aftale hos The Owls. 

Derudover har Henrik Pedersens tropper også hentet den 23-årige offensivspiller Louie Barry, der kommer til på en permanent aftale fra Aston Villa. 

Barry, der har en fortid i FC Barcelona, har fået en aftale frem til sommeren 2030. 

Der er altså gang i den hos Wednesday, der tidligere på ugen lejede Harry Gray, der er lillebror til Archie Gray, i Leeds for den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 11. jul

SHW

vs

WBA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce