2024-02-29 17:47:39

Tidligere BVB-back dømt for vold: Træner i engelsk klub

Onsdag blev tyske Nico Schulz dømt for vold, men trods det er Sheffield Wednesday klar til at give den tidligere landsholdsback en chance, efter han fik revet sin kontrakt over med Dortmund i sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 35. runde

FT

ROT

0 - 1

SHW

Tyske Nico Schulz blev i sommer opsagt i Dortmund, efter han blev anklaget for vold mod sin ekskæreste.

Hele tre gange var den tidligere landsholdsspiller anklaget for at have været voldelig mod hende, og efter han også senere blev sigtet, faldt dommen så onsdag efter bare en enkelt dag i byretten i Dortmund.

Den 30-årige venstre back slap her med en bøde på 150.000 euro, hvilket svarer til cirka 1,125 millioner kroner.

Tyske Sky Sports skriver, at dette beløb splittes i fem lige store beløb og deles ud til forskellige humanitære organisationer.

Betaler Schulz inden for tre måneder, henlægges sagen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Tidligere BVB-back dømt for vold: Træner i engelsk klub
Foto: Daniel Roland/Reuters/Ritzau Scanpix

Engelsk klub interesseret
Inden Nico Schulz i denne uge har været i Tyskland i forbindelse med retssagen, har han trænet med i Championship-klubben Sheffield Wednesday i et stykke tid.

Ifølge lokalavisen The Star, som følger The Owls tæt, skulle de være ganske interesseret i at få den nu dømte Schulz tilknyttet for resten af sæsonen.

- I denne uge er han her ikke, men vi vil prøve at få ham tilbage til træning. Alt i alt vil vi se på, hvad vi kan gøre, om der er en løsning eller ej - for nu er der ikke mere information, lød det fra Sheffield Wednesdays træner Danny Röhl, da The Star spurgte ham ind til tyskeren.

Championship-klubber kan hente transferfrie spillere til og med den 28. marts.

Sheffield Wednesday kæmper for at undgå nedrykning og frister i øjeblikket en placering som næstsidst i Championship. Dog har de bare re point op til QPR, som er lige over nedrykningsstregen med 12 kampe tilbage.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 35. runde

FT

ROT

0 - 1

SHW

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce