22-årige Bo Balder Berg er ny spiller for 3. divisionsklubben Young Boys FD.
Midtbanespilleren var som ungdomsspiller en del af blandt andet Silkeborg IF, men nu venter der en tilværelse i 3. division.
Bergs seneste klub var Danmarksserie-klubben ASA Aarhus.
Young Boys FD-direktør Holger Kristiansen glæder sig over, at midtbanespilleren har valgt at tage til klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har lagt mærke til Bos 'comeback til fodbolden’ i ASA, hvor han har været en af de bærende spillere i den århusianske DS-klub, siger Holger Kristiansen.
- Bo er samtidig i gang med sin finansbachelor, hvor han passende kan komme i praktik på Ballevej til sommer, så tingene passer godt sammen.
Bo Balder Berg kan også skrive divisionskampe på CV'et for Holstebro.
Young Boys FD er nummer to i 3. division.