




Anders Klynge har spillet sin sidste kamp for Silkeborg.
Offensivspilleren har kontraktudløb, og efter 3-1-sejren over Randers spurgte Bold ham ind til fremtiden.
Og her fortalte Klynge, at han er tæt på at skrive under på en aftale med en ny klub.
- Selvfølgelig begynder det at nærme sig nu. Så forhåbentligt er der noget på plads inden længe.
Hvad er tidshorisonten?
- Det er svært at sige, for det sidste skal lige på plads, og jeg skal lige beslutte, hvad det skal være.
Artiklen fortsætter efter billedet

Er det to klubber, som det står mellem, eller er der flere?
- Det er lidt forskellige ting, som jeg skal forholde mig til, og der er lidt forskellige interesser. Sådan er det, når det er en fri transfer, fordi så er der forskellige klubber, som er interesserede, siger Klynge.
Midtbanespilleren håber, at hans pas skal bruges, men han vil ikke pege på, hvor i verden han fremover skal spille.
- Nej, men inden for de næste par dage skal I nok se, hvor det bliver. Så det finder I ud af snart, siger Klynge.
24-årige Klynge står noteret for 163 kampe for Silkeborg. Han har scoret 12 mål og lavet 33 oplæg for klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
3F Superliga































