2022-07-23 09:08:01

bold.dk erfarer: SIF afviser 5 mio kr-bud på Salquist

Silkeborgs forsvarsstyrmand Tobias Salquist drømmer om en ny tur til udlandet, men Silkeborg har for andet transfervindue i streg afvist bud på ham - denne gang fra MLS

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

SIF

2 - 0

BIF

Fredag aften var Silkeborg-stopperen Tobias Salquist igen-igen blandt de bedste på et generelt sprudlende Silkeborg-hold. Ligesom han var det i bronzesæsonen.

I januar kunne han været røget til Malmø, men Silkeborg-ledelsen sagde nej tak til de seks millioner kroner, svenskerne bød - og så var den transfer død.

Nu er der imidlertid igen bud efter forsvarsstyrmanden.

- Jeg er blevet informeret om, at der har været henvendelser og også i hvert fald ét, konkret bud, som de har afvist. Og det er de i deres gode ret til, siger Salquist til bold.dk.

Han er ikke til at hugge eller stikke i forhold til flere detaljer, men Ekstra Bladet skrev for en uge siden, at det er MLS-klubben Chicago Fire, der er vilde med Salquist. En oplysning, der stemmer overens med bold.dk’s oplysninger.

Chicago Fire er en klub, som blandt andre har den schweiziske superstjerne Xherdan Shaqiri på lønningslisten.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -bold.dk erfarer: SIF afviser 5 mio kr-bud på Salquist
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Og en klub, der ifølge bold.dk's oplysninger er villige til at lægge over fem millioner kroner for Salquist. Det foreløbige svar fra Silkeborg: No, thanks!

- Jeg har gjort det klart for klubben, at jeg godt kunne tænke mig at prøve noget nyt. Responsen var - ligesom sidst - at der skal noget ekstraordinært til, siger Salquist. 

Tobias Salquist har tidligere i karrieren optrådt på udenlandske adresser i både Belgien, Norge og Island. Men uden den store succes, som han længe har oplevet i Silkeborg.

Og selvom det vil smerte ikke at komme videre til en større adresse i dette vindue, ser han også spændende perspektiver i at blive.

- Både jeg og holdet er i en spændende udvikling, og der ligger nogle fede, europæiske kampe og venter. Men jeg håber, at der kan findes en løsning på min drøm om et klubskifte, selvom der er meget, der skal gå op i en højere enhed, fortæller Tobias Salquist.

Den 27-årige Salquist’ kontrakt med Silkeborg løber helt frem til udgangen af 2025. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

SIF

2 - 0

BIF

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce