En stor bombe har ramt Superligaen.
Bestyrelsen i Silkeborg IF Invest A/S har indgået en aftale med firmaet Trivela Group V ApS, som overtager 80% af aktiekapitalen i datterselskabet Silkeborg IF A/S.
Salget er betinget af godkendelse af et flertal på to tredjedele på en ekstraordinær generalforsamling, der forventes afholdt i medio december.
Aktieoverdragelsen vil, hvis forslaget godkendes, blive gennemført umiddelbart herefter.
Prisen for de 80% af aktiekapitalen er sat til 120 mio. kr.
Artiklen fortsætter efter billedet

Silkeborg IF A/S er et datterselskab i Silkeborg IF Invest A/S og står for at drive drive professionel fodbold i klubben. Det er derfor kun fodbolddelen af klubben, som sælges.
Trivela Group er amerikansk ejet, og de ejer i forvejen klubberne Walsall FC, Drogheda FC og Trivela FC Togo.
Silkeborg skriver i en fondsbørsmeddelelse, at man i Trivela Group har fundet en partner med de rette værdier.
- Da bestyrelsen i 2018 besluttede sig for at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for en styrkelse af videns- og kapitalgrundlaget i datterselskabet Silkeborg IF A/S, var det med tanken om at finde en ekstern partner, der kunne bidrage til at videreføre den positive drift af fodboldklubben i de kommende år og samarbejde med den nuværende ledelse og lokale interessenter om at fortsætte med at forbedre klubben gradvist over tid og på den måde være med til at løfte fodboldselskabet til næste niveau.
- Det er bestyrelsens opfattelse, at bestyrelsen med Trivela har fundet denne køber, der i tillæg hertil har de samme værdier og et ønske om at bevare den hidtidige kultur, skrives der.
Silkeborg beskriver på sin egen hjemmeside Trivela Group på følgende måde:
- Trivela er et professionelt sportsinvesteringsselskab med base i Alabama, USA, der arbejder hen imod en model for ejerskab af flere klubber i global fodbold, hvor de opkøber og administrerer fodboldklubber med fokus på deres operationelle, finansielle og konkurrencemæssige udvikling.
- Trivela ejer fodboldklubberne Walsall FC i den engelske fodboldliga, Drogheda United Football Club i den irske liga og Trivela FC Togo i landet Togo i Vestafrika. Trivela Group blev grundlagt i USA i 2021 af Benjamin Boycott og Kenneth Polk.
- Boycott er administrerende direktør for Trivela på fuld tid, mens Polk er grundlægger og administrerende direktør for Arlington. Med over 25 års erfaring betjener Arlington i øjeblikket behovene hos over 80 familier med over 13 milliarder USD under forvaltning.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga





































