


Pelle Mattsson er i de seneste tre sæsoner trådt frem som en af Kent Nielsens nøglespillere på midtbanen i Silkeborg.
Det har de bidt mærke i i både Portsmouth og Norwich.
De to Championship-klubber har vist interesse for Mattsson denne sommer, og Bold har tidligere kunne fortælle, at Norwich har forsøgt sig med et bud på omkring 15 millioner kroner.
Søndag aften spillede Mattsson fuldtid, da Silkeborg åbnede Superligaen med et 0-3-nederlag til Brøndby.
Midtbanespilleren fortalte efter kampen, at han er påvirket af de historier, som der kører i medierne omkring hans fremtid:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har det svært i det, og mere er der ikke i det. Jeg prøver at finde vej. Jeg lægger ikke skjul på, at det er nyt for mig.
- Jeg har været i SIF i 12 år, og det er første gang, at der på den måde er rygter og spekulationer. Så det ville unaturligt, hvis jeg ikke havde det sådan.
- Jeg er åben omkring det, men der er ikke mere i det. Jeg var ikke påvirket af det inde på banen mod Brøndby, hvor jeg gjorde alt for at præstere, siger han.
Pelle Mattsson har ikke lyst til at uddybe, hvordan han kan mærke, at det er svært:
- Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, men jeg kan godt mærke det, og så behøver det heller ikke fylde mere, siger han.
Den 23-årige midtbanespiller har kontrakt med Silkeborg frem til udgangen af 2026.
Han står noteret for 140 kampe for klubben fra Søhøjlandet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
3F Superliga




































