



Silkeborg er i en resultatmæssig krise.
Mandskabet har ikke vundet i otte kampe og ligger nu under nedrykningsstregen.
Efter sidste rundes nederlag mod Sønderjyske blev Kent Nielsen fredet af direktør Kent Madsen, og i den forbindelse blev cheftræneren kaldt vigtigere end nogensinde.
Søndag tabte Silkeborg 0-4 mod FC Midtjylland, og efterfølgende blev Kent Nielsen spurgt ind til, om det var rart at høre direktørens ord.
- Det lyder forkert, men svaret er nej. Vi trænere ved, at det er en del af denne verden, at I stiller spørgsmål omkring det.
- Det er den rigtige at spørge om det, for nogle gange forstår jeg ikke, hvorfor trænere skal spørges ind til det. Det vil svare til, at jeg spurgte dig ind til din egen jobsituation.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er jo din chef, som jeg skal spørge om det. Nogle gange kan jeg være lidt overrasket over det.
- Jeg forholder mig hverken positivt eller negativt til det. Det er selvfølgelig sådan noget, som klubledelser skal overveje.
- De skal kigge på, hvordan trænere arbejder, og hvis de mener, at noget andet er for klubbens bedste, skal de træffe nogle andre afgørelser.
- Det er bare sådan, at det er, lyder det fra Kent Nielsen.
I sidste runde af grundspillet skal Silkeborg møde FC Fredericia, der lige nu har to point mere end Kent Nielsens tropper.

Leicester: Fra mester til League one på ti år
Hattrick | Afsnit 66Leicester er i frit fald. Ti år efter det historiske mesterskab er klubben nu rykket ned i den tredjebedste række. Hvad i alverden er der gået galt?
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga



































