3F Superliga -Hollandsk storklub fulgte Lind i efteråret
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2023-12-18 13:30:00
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hollandsk storklub fulgte Lind i efteråret

Scouts fra AZ Alkmaar har set nærmere på Alexander Lind i løbet af efteråret på dansk grund. Hollænderne risikerer at miste deres topscorer og er derfor i markedet efter nyt blod til offensiven. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Silkeborgs Alexander Lind blæste alle bagover, da han brændte Superligaen af i august og september med ni scoringer i syv kampe. 

I træk.

Den 21-årige angriber blev på rekordtid et af de varmeste salgsemner herhjemme, og én af de klubber, der så et lys i ham, var Æresdivisionens nuværende nummer fire, AZ Alkmaar.

Ifølge bold.dk's oplysninger slikkede hollænderne sig undervejs så meget om munden, at de sendte scouts til Søhøjlandet for at se nærmere på Linds kvaliteter foran kassen.

Og foruden det åbenlyse faktum om at han kan score mål, så giver interessen også god mening, når man kaster et blik på den angrebssituation, AZ potentielt kan havne i til sommer - måske allerede i januar.

Kilder tæt på den hollandske storklub fortæller, at det er meget sandsynligt, at deres bomber og delt ligatopscorer, Vangelis Pavlidis, bliver solgt videre senest til sommer.

Men grækeren har med 21 mål i 26 kampe på tværs af alle turneringer været så varm, at de allerede kan miste ham til januar, når transfervinduet åbner. 

Derfor er det ikke underligt, at AZ afsøger markedet efter nyt blod til angrebet og i den forbindelse har vendt blikket mod Danmark.

Som bold.dk forstår det, forduftede hollændernes interesse i Lind imidlertid lidt igen, da han i den sidste halvdel af efterårssæsonen havde sværere ved at finde frem til netmaskerne. 

I selskab med Brøndbys Nicolai Vallys sidder Alexander Lind på toppen af topscorertronen i Superligaen med 10 mål og 2 assists.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce