Hvad skal der ske med Lasse Vigen efter denne sæson?
Midtbanespillerens aftale med Silkeborg udløber, men der er fortsat uvished om, hvorvidt han vælger at blive i Søhøjlandet eller tager videre i karrieren.
bold.dk har været i kontakt med Silkeborg-sportschef Jesper Stüker, som har været godt tilfreds med Vigens tid i klubben.
Men tiden må vise, hvad det næste skridt bliver for begge parter.
- Ja, det skal vi have afklaret her, når vi er færdige med sæsonen, så skal vi have kigget på det. Men dybest set ved jeg ikke, hvad Lasses plan er. Han ved heller ikke, hvad vores plan er. Så det tager vi en god snak om.
- Det skal selvfølgelig også tænkes ind i det samlede billede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvordan ser du hans tid i klubben?
- Jeg synes egentlig, at Lasse har bidraget fint. Han har også lige skulle rulles i gang igen, før han har nået sit niveau.
- Men jeg synes, at han har bidraget godt og vist sit værd i de her kampe, hvor der lige pludselig var ved at være lidt pres på. Så det har været fint.
Så det vil ikke gøre dig noget, hvis han tog en ekstra tørn i Søhøjlandet
- Hvis alle ligesom er enige om det, så ville det være fint. Men det skal vi lige have vendt og set på, om det er noget, som vi alle synes er den rigtige plan. Det skal vi snart have kigget på.
En god case for begge parter
bold.dk har også talt med Lasse Vigens agent, Gulli Tomasson, som sætter ord på sin klients situation.
- Det får vi at se til den tid, der er ikke noget nyt lige nu. Vi har ikke haft nogle diskussioner om det, fordi det var jo aftalt, at det skulle være en kort aftale, som passede begge parter fint.
- Så det er sådan set bare det, som vi har at forholde os til det. Skiftet var jo en god mulighed for Lasse, så han kunne få den korte aftale i Danmark.
- Han skulle finde ud af, hvor han skulle ende henne på længere sigt, og det passede jo også Silkeborg fint. Det var en god case for begge parter, men der har ikke været nogen dialog om forlængelse, det har det ikke.
Vil Lasse Vigen blive i Danmark eller ud og prøve sig af i udlandet igen?
- Vi har faktisk ikke snakket så meget om det, men det gør vi nok snart. Han skal nok snakke om det igen med familien, og så kommer det også lidt an på, hvilke muligheder der er for ham, siger Gulli Tomasson.
28-årige Lasse Vigen har spillet 16 kampe for Silkeborg, siden at han kom til klubben i februar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga


































