Bold+ -Ry trækker sig fra SIF-samarbejde: Et opgør med systemet
Foto: Miles Arnevik Lilley
2026-04-24 14:00:00
Foto: Miles Arnevik Lilley

Ry trækker sig fra SIF-samarbejde: Et opgør med systemet

Ry Fodbold trækker sig fra klubsamarbejdet med Silkeborg og vil i højere grad selv definere sin fortælling. SIF-direktør Kent Madsen ærgrer sig og ser i det større perspektiv en bekymrende udvikling i dansk talentudvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Siden 2012 har Ry Fodbold været en del af Silkeborg IF’s klubsamarbejde, men det stopper nu.

Klubben med cirka 1200 medlemmer har besluttet at trække sig fra samarbejdet og fremover fokusere mere på egen klub i stedet for primært at se sig selv som en brik i den store pyramide i dansk fodbold.

- Det handler om Ry Fodbold og det, vi oplever som vores opgave i det her, fortæller bestyrelsesmedlem Michael Munk Bækgaard.

- Fortællingen til de unge drenge har i nogen grad været, at det vigtigste ved at spille i Ry Fodbold er at komme ind til Silkeborg IF, blive professionel fodboldspiller og blive solgt, men det er ikke de værdier, vi er funderet på som forening, så fortællingen om os selv vil vi gerne tage hjem.

Beslutningen vækker en vis ærgrelse i Silkeborg.

- Vi ærgrer os over det, men respekterer det naturligvis fuldt ud, siger SIF-direktør Kent Madsen.

- Når en breddeklub samarbejder med en professionel klub, er det selvfølgelig to verdener, der clasher, og de kan have nogle værdisæt, der måske ikke passer til den elitære tilgang.

I det bredere perspektiv er Silkeborg-direktøren bekymret over udviklingen i dansk fodbold, hvor jagten på unge talenter er stukket af.

- Det er en ganske barsk udvikling, og hvis man er forælder i det her system, skal man virkelig holde tungen lige i munden.