Alexander Lind koster cirka 60 millioner kroner.
Sådan lød meldingen onsdag i B.T., mens avisen også skrev, at prisskiltet har skræmt Brøndby væk, efter at klubben havde forhørt sig.
Nu afviser Silkeborg-direktør Kent Madsen, at det skulle være rigtigt.
Det gør han i et interview med Midtjyllands Avis.
- Det er pure opspind, at der skulle være et prisloft på 60 millioner kroner.
- Vi har heller ikke forhandlet med nogen om et salg af Alexander Lind. Jeg ved ikke, hvordan de historier kan opstå. Vi kender ikke noget til det, så det er en and, siger Kent Madsen til Midtjyllands Avis.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere i transfervinduet tog bold.dk en snak med Silkeborg-sportschef Jesper Stüker om interessen for Lind.
Her lød meldingen, at der endnu ikke havde været noget konkret, men at interessen generelt er stor.
- Jeg tror, der er mange klubber, som følger Alexander Lind, fordi han gik helt amok der i august og september.
- Hvis det virkelig skal være noget fantastisk, som det har mulighed for at blive – også i forhold til en transfer en dag, så har dem, der skal være med til at opfylde det, brug for at se et længere run.
- Det vil være godt for Alexander, og vi har også brug for ham, så det er ikke, fordi der har været voldsomt meget på ham, men jeg er bekendt med, at mange følger ham, sagde Stüker til bold.dk.
21-årige Lind scorede i efteråret 10 mål i 16 Superliga-kampe. Han har kontrakt til 2026.
bold.dk har også talt med angriberen om angst for at flyve. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga



































