2022-12-03 09:00:01

SIF møder de store i vildt top seks-ræs: Vanvittigt i år

Tobias Salquist tror på, at Silkeborg når i top seks, selv om der er hård kamp om det, og midtjyderne har et vildt kampprogram tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra Silkeborg på 3F Superligaens fjerdeplads til Brøndby på tiendepladsen er der tre point.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt i år. Det er en rigtig tæt liga, og det vidner om, at der er nogle, der ikke har toppræsteret, som de plejer, og andre har gjort det bedre, end de plejer. Vi ser, at alle kan slå alle, men nu bliver det spændende at se efter en lang pause.

- Jeg glæder mig til at se et hold som FCK, hvordan de kommer ud, for de så rigtig gode ud til sidst. Nordsjælland og Viborg har også set virkelig gode ud. Et hold som Horsens har også bare vist, at de er svære at spille imod. Det er en tæt liga, og det er bare fedt, siger Tobias Salquist til bold.dk.

Silkeborg-profilen mangler at møde FCK, AGF, FCN, Brøndby og FCM i grundspillets sidste fem kampe, men Salquist er fortrøstningsfuld omkring holdets plads i top seks.

- Ja, ja! Vi har et pivnemt program i de sidste fem kampe, så der ligger vel 15 point og venter, siger Tobias Salquist med et glimt i øjet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -SIF møder de store i vildt top seks-ræs: Vanvittigt i år
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Ej, det er faktisk ikke så dumt for os at møde de store hold, for der er ikke så mange, der ændrer på det, de gør, og vi har vist før, at vi kan være med. Men det er klart, det bliver svært, men det bliver også fedt.

- Det er de store kampe, der er ekstra fede at spille. Jeg er bestemt positiv omkring vores chancer for top seks, men det kræver en topindsats, siger Salquist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg åbner foråret i Superligaen hjemme mod FC København den 19. februar.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0