2022-08-09 08:02:31

SIF-profil afviser: Har ikke fokus på mesterskabskampen

Nicolai Vallys mener ikke, at de i Silkeborg kan tale om, hvorvidt det er muligt at blande sig blandt de bedste hold i Superligaen. De har nemlig ikke fokus på mesterskabskampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg IF har fået en god start på den nye Superliga-sæson, hvor det er blevet til ti point efter fire runder.

Mandag aften fik Kent Nielsens tropper igen fuld valuta for pengene, da de slog AaB med 3-1, og derfor ligger Silkeborg på andenpladsen i rækken.

Profilen Nicolai Vallys vil dog ikke tale om, at de nu skulle være en kandidat til at snuppe mesterskabet i sidste ende, selv om de har flere en lang række flotte resultater.

- Det må der være nogle eksperter, som kan se bedre på end jeg. Det er jo svært at sige, når man løber rundt inde på banen. Det kan da godt være, at der er nogle, som mener, at vi kan blande os 

- Det er dog ikke noget, som vi snakker om eller har fokus på.

Silkeborg har sat FC Midtjylland, Brøndby og AaB på plads i denne sæson, og FC København fik da også en tur inden sæsonstarten.

Vallys og co. har dermed slået fire af de hold, som var med i slutspillet i sidste sæson, men han mener dog stadig, at det er alt for tidligt at snakke om en mulig guldfest i Søhøjlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er nogle flotte kampe, som vi har vundet, og det skulle vi gerne blive ved med. Det, vi var gode til i sidste sæson, var, at vi holdt fokus på en kamp ad gangen, og så giver vi os selv de bedste muligheder for at vinde den næste.

- Det er sådan set det. Vi har ikke snakket om nogle målsætninger, så det kan komme løbende, at folk vil snakke om det der, men det er så allerede kommet nu. Jeg synes ikke, at vi er i en position, hvor vi kan tale om at blande os med de helt store, lyder det fra Nicolai Vallys.

25-årige Nicolai Vallys kom også på tavlen i mandagens 3-1-sejr over AaB, og dermed står han nu noteret for to mål og assists.

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0