2024-12-19 12:08:00

Silkeborg tester mod to NordicBet Liga-klubber

Kent Nielsens tropper fra Silkeborg skal blandt andre møde OB og Hillerød i opstarten til forårssæsonen. I slutningen af januar rejser holdet til Spanien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som mange andre Superliga-klubber har Silkeborg næsten programmet for vinteropstarten på plads.

På sin hjemmeside skriver Silkeborg, at spillerne den 8. januar vender tilbage i træning.

Først den 24. januar venter første testkamp, når NordicBet Ligaens tophold fra OB kommer til JYSK Park.

Tre dage senere går turen mod varmere himmelstrøg, når Kent Nielsens mandskab tager turen til La Finca i Spanien.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Silkeborg tester mod to NordicBet Liga-klubber
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Her er én testkamp på programmet mod svenske IK Sirius, og Silkeborg skriver, at der kan komme en eller to yderligere i programmet under de varmere himmelstrøg.

Den 5. februar slutter træningslejren, og den 8. februar er der generalprøve mod Hillerød, som også tager turen til det midtjyske.

Silkeborg åbner foråret i Superligaen mod bundproppen Vejle, der kommer en tur til Søhøjlandet.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce