2022-08-08 22:39:03

Silkeborg-træner forventer højt niveau trods profilsalg

Kent Nielsen forventer et fortsat højt niveau på trods af salget af en af klubbens store profiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag aften kunne Silkeborg IF offentliggøre, at klubben havde solgt backprofilen Rasmus Carstensen.

Derfor var det den 21-årige højreback Oliver Sonne, der startede inde for Silkeborg, da holdet sikkert slog AaB 3-1 i fjerde runde af Superligaen på JYSK Park mandag.

Trods salget af U21-landsholdsspilleren frygter cheftræner Kent Nielsen ikke, at det kommer til at påvirke holdets niveau.

- Vi er ikke overraskede over det niveau, han (Sonne, red.) viste mod AaB. Nu skal han vise, at han også kan gøre det de næste ti kampe, siger Kent Nielsen.

Selv var det en tilfreds Oliver Sonne, der mødte pressen efter kampen.

- Jeg spillede en god kamp. Det var en kamp, hvor jeg skulle ind og bevise, hvad jeg kunne. Jeg synes, at jeg formåede at gøre i store dele af spillet.

- Jeg har set frem til at skulle udfylde en anden rolle i klubben og vise, hvad jeg kan. I denne sæson skal jeg tage mere ansvar og forhåbentlig spille mig på holdet i hver eneste kamp, siger Oliver Sonne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rasmus Carstensen har ellers været en stor profil for det Silkeborg-hold, der sidste sæson formåede at vinde bronze. Og han er ikke den eneste profil, der har høstet store roser ovenpå både bronzemedaljer og en flot start på den nuværende sæson af Superligaen.

Derfor har det også svirret med rygter om salg af andre profiler. Særligt det offensive es, Nicolai Vallys, skulle angiveligt være en eftertragtet herre.

Lige præcis ham kan være svær at erstatte, mener Kent Nielsen.

- Nicolai Vallys betyder meget i flere dele af spillet. Han er en spiller, der ikke findes mange af. Der er ikke andre, der kan det hele.

- Profilerne bidrager enormt, men det er også tydeligt, at Søren Tengstedt, der kommer ind i stedet for Sebastian Jørgensen, har været farlig og brager mål ind på reserveholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er nogle andre typer, der vil flytte os et andet sted hen. Om det så er lige så stærkt, det aner jeg ikke, siger Kent Nielsen.

/ritzau/

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0