Martin S. Jensen har i de seneste to år spillet for Skive i 1. division, men tidligere har han også tørnet ud for AaB og Randers. Det er i alt blevet til 150 SAS Liga-kampe og knap 300 divisionskampe, men efter lørdagens kamp mod AC Horsens stopper han karrieren.
- Jeg har været utrolig glad for min tid i Skive, det var med en hvis spænding jeg tiltrådte jobbet, når man kommer fra en noget større by som Aalborg og så til Skive, men den modtagelse fra publikum og den varme atmosfære der er i klubben, lige fra ledelse til bolddrengene, det var med til, at starten gik over alt forventning, siger Martin S. Jensen til Skives hjemmeside og fortsætter:
- Mit virke her i SIK som målmand, assistenttræner og sponsorsælger har været meget spændende, og det samarbejde der har været i SIK, har givet mig meget, både som spiller men også som menneske, som jeg kan tage med videre, når jeg starter en ny tilværelse efter nytår.
Martin S. Jensen har været med til at vinde et Danmarksmesterskab med AaB og en pokalfinale med Randers.



Skive IK
Betinia Liga




























