I sommerens transfervindue sikrede Skive sig Filip Mellbin, men nu er målmanden allerede fortid i 2. Divisions-klubben.
Skive oplyser på sin hjemmeside, at kontrakten med den 21-årige målmand har fået sin kontrakt ophævet, da han gerne vil have en pause fra fodbolden.
- Vi er naturligvis rigtig kede af på vores og Filips vegne, at han for nuværende stopper med fodbolden på professionelt plan for at fokusere på sit helbred og overskud uden for banen.
- Efter samtaler med familie og bagland har Filip valgt, at han for nuværende ønsker et øjeblikkeligt stop, hvilket vi har forståelse for - der er ting i livet, som er vigtigere end fodbolden.
- Vi ønsker Filip alt det bedste med at komme ovenpå og finde den rette vej for ham - og sender derudover en stor tak for indsatsen i vores klub, skriver Skive i et citat med klubben som afsender.
Filip Mellbin har tidligere spillet for Næstved og AB.

Skive IK
CampoBet 2. division


































