De jubler i Skive IK.
Klubben har nemlig forlænget aftalen med forsvarsspilleren Andreas Pisani.
Den 20-årige stopper havde udløb til sommer, men den nye aftale løber frem til sommeren 2025, oplyser klubben.
Sportschef Michael Larsen har sat ord på nyheden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er rigtig tilfredse med at Pisani har valgt at forlænge aftalen med et år, da han allerede på nuværende tidspunkt har vist kvalitet til at kunne forsætte karrieren på en højere hylde.
- Ikke alene er han vokset stort med opgaven som en fast mand på holdet, men har også skulle tilvænne sig en ny plads i bagkæden, som han har løst rigtig godt. Både vi og Pisani tror fortsat at der er endnu mere at bygge på, og her er det vigtigt for os at kunne beholde en spiller af hans kvalitet og rolle som en del af anførergruppen.
- På trods af hans unge alder på 20 år, viser han sig allerede nu som en leder og ærgerrig fodboldspiller, der skal bidrage til en klub i udvikling, siger sportschefen til klubbens Facebook-side.
Forsvarsspilleren har en fortid i klubber som Brabrand og Randers FC.

Skive IK
CampoBet 2. division



































