Malthe Bøndergaard har underskrevet en ny aftale med Skive IK.
Det oplyser klubben fra CampoBet 2. division tirsdag i en pressemeddelelse.
Midtstopperens nye aftale løber to år frem, lyder det.
- Malthe har udviklet sig, som vi havde håbet, da vi hentede ham ind sidste sommer, og derfor er det helt naturligt at forlænge aftalen.
- Da vi hentede Malthe i Kolding i sommer, vidste vi, det var en forsvarsspiller, som var dygtig i det opbyggende spil - og en klog forsvarsspiller. Trænerteamet har så formået at lægge noget hårdhed på hans spil, som gør, at han er blevet en rigtig dygtig forsvarsspiller.
- Vi er også godt klar over at Skive IK ikke er stoppestedet for Bøndergaard, men vi glæder os over at have ham hos os det næste stykke tid, hvor han skal bidrage til at opnår klubbens målsætninger. udtaler direktør Rasmus Brandhof.
Den 20-årige står noteret for 27 kampe i Skive-trøjen.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.


Skive IK
CampoBet 2. division

































