Den 20-årige midtbanespiller Imran Mehanovic og 2. divisionsklubben Skive IK er grundet manglende spilletid mod slutningen af efteråret blevet enige om at ophæve kontrakten.
Mehanovic har selv ønsket at undersøge mulighederne for mere spilletid andetsteds.
- Vi har løbende været i dialog med Imran og baglandet i forhold til fremtiden. Mod slutningen af efteråret var der begrænset med spilletid, og derfor fik han mulighed for at undersøge mulighederne for mere spilletid andetsteds.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er her mod slutningen af transfervinduet blevet enige om at ophøre samarbejdet. Vi takker Imran for en ihærdig indsats som SIK-spiller, og ønsker ham god vind med fremtiden,” siger Sportschef i Skive IK, Michael Larsen.
Imran Mehanovic har fået spilletid i alle klubbens 16 opgør i 2. division i denne sæson, men det har primært været som indskifter.
Skive indtager niendepladsen med 14 point i den tredjebedste danske række.


Skive IK
CampoBet 2. division
































