2026-09-15 11:20:01

Skjold straffes for børn på banen i pokalkamp

Boldklubben Skjold straffes med en bøde på grund af mangelfuld indhegning i pokalkampen mod Espergærde, som førte til, at børn løb på banen under kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

I morgen d. 16. sep 18:00

BKS

vs

AGF

Boldklubben Skjold skal onsdag op imod AGF i Betano Pokalen, men Danmarksserieklubben har op til braget fået en ærgerlig besked.

Skjold straffes således med en bøde på 5.000 kroner af Fodboldens Disciplinærinstans for overtrædelse af reglerne om sikkerhed og orden på stadion i pokalkampen mod Espergærde IF i august.

Dommeren fra kampen har indberettet, at banen i Fælledparken ikke var tilstrækkeligt indhegnet, og at tilskuerne befandt sig på den forkerte side af hegnet.

- Ifølge dommeren bestod indhegningen af metalhegn placeret med betydelige mellemrum, så der flere steder var åbninger på 1-2 meter, står der i indberetningen.

- Dommeren har indberettet, at tilskuere før kampstart opholdt sig på den forkerte side af hegnet, og at kampen som følge heraf måtte udsættes med ca. 2 minutter, indtil forholdene var bragt i orden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -Skjold straffes for børn på banen i pokalkamp
Foto: Zainu Color/Unsplash

Kampens dommer har desuden indberettet, at en gruppe børn under kampen befandt sig bag målet på den forkerte side af afspærringen, og at de ved Skjolds to første mål løb ind på banen.

Ved 2-0 måtte spillet forsinkes yderligere med to minutter som følge af situationen.

- Fodboldens Disciplinærinstans har noteret sig, at Boldklubben Skjold har oplyst, at klubben forsøgte at håndtere situationen ved at sende frivillige rundt om banen. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at den valgte afgrænsning ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at tilskuere blev holdt uden for baneområdet, står der i kendelsen.

Dommeren har desuden i sin indberetning noteret, at banen først var til rådighed kort før kickoff, at der var ikke var nogen resultattavle eller stadionspeaker, ligesom der ikke var nogen boldbørn. Belysningen levede heller ikke op til kravene, lyder det fra dommerens indberetning.

Dette har Fodboldens Disciplinærinstans dog ikke fundet grundlad for at sanktionere som selvstændige overtrædelser.

Skjold vandt kampen med 3-0 over Espergærde og sikrede sig dermed avancement til tredje runde, hvor AGF venter onsdag. Den kamp spilles på Østerbro Stadion.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

I morgen d. 16. sep 18:00

BKS

vs

AGF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce