Fredag aften blev der trukket lod til VM.
Skotland, der spillede sig videre på bekostningen af Danmark, har således fundet deres modstandere, og det står nu klart, at de møder Brasilien, Marokko og Haiti.
En blandet landhandel, som Lyndon Dykes tror, at Skotland godt kan klare.
- Jeg er meget selvsikker. Jeg er altid positiv, så jeg tror, vi kan komme videre fra gruppen.
- Det bliver selvfølgelig ikke let, der er nogle kæmpe hold med, men jeg tror på mit hold, jeg tror på mine holdkammerater.
- Vi har hele nationen på vores skuldre. Vi har bevist før, at vi kan klare os mod store hold, og vi skal bare sørge for at møde op i de kampe, hvor det virkelig gælder, for der bliver ikke plads til fejl.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal sikre os, at vi giver alt, hvad vi har, og ikke efterlader noget ude på banen, ligesom vi har gjort før, siger han ifølge BBC Sport.
Den skotske angriber afslørede også holdkammeraternes reaktioner.
- Gruppechatten eksploderer lige nu. Vi skriver alle sammen.
- Man skal have hinandens ryg og have et godt bånd, og det er præcis det, vi har – og det, vi har bygget op gennem længere tid.
- Vi kommer igennem store, vigtige kampe sammen. Hele publikum og hele nationen bakker os op, og jeg føler nogle gange, at vi er ustoppelige, lyder det.
Danmark kan stadig nå at kvalificere sig til VM, og det står i så fald klart, at de møder Mexico, Sydafrika og Sydkorea, hvis det bliver til en VM-billet.

VM
Skotland
































