Skotland -Skotland klarmelder McTominay
Foto: Martin Rickett/PA Images/Ritzau Scanpix
2026-06-13 06:27:00
Foto: Martin Rickett/PA Images/Ritzau Scanpix

Skotland klarmelder McTominay

Skotlands landstræner Steve Clarke slår fast, at midtbanestjernen Scott McTominay er klar til at spille mod Haiti.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

I morgen d. 14. jun 03:00

HAI

vs

SKO

Der har været tvivl om, hvorvidt Skotlands helt store stjerne Scott McTominay ville blive klar til skotternes åbningskamp mod Haiti ved VM.

Midtbaneprofilen har misset nogle af de seneste træninger på grund af maveproblemer, men nu er al tvivl forsvundet.

Både landstræner Steve Clarke og anfører Andy Robertson fortæller, at den 29-årige midtbanespiller er klar til at spille.

- Han er helt fit og klar til at spille, fortalte Steve Clarke fredag ifølge FIFA's egen hjemmeside.

Anfører Andy Robertson tilføjede:

- Jeg tror bare, at Scottie gerne ville have lidt opmærksomhed - heldigvis er han okay, og han trænede i dag (fredag, red.)

- Jeg kan ikke rose ham nok. Han er en fantastisk spiller, og han er bare blevet bedre og bedre. Han er virkelig vokset ind i sin rolle og de forventninger, folk har til ham. 

- Han er en rigtig god person. Han er endnu en af lederne i omklædningsrummet, som har hjulpet mig enormt meget. Forhåbentlig har han endnu flere store øjeblikke i vente for Skotland.

Skotland møder Haiti klokken 03.00 dansk tid natten til søndag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

I morgen d. 14. jun 03:00

HAI

vs

SKO

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce