2022-08-07 07:00:02

Bozga har ambitioner: Stor sportsdirektør eller chef

Jean Claude Bozga siger til bold.dk, at han gerne vil have et job i fodboldbranchen, og Bozga drømmer om at blive en stor sportsdirektør eller cheftræner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den rumænske forsvarsspiller Jean Claude Bozga har lagt støvlerne på hylden, men det betyder ikke, at det er et farvel til fodboldbranchen. 

38-årige Bozga har nemlig store drømme og ambitioner, og den tidligere Superliga-spiller siger til bold.dk, at han går efter at få succes uden for kridtstregerne.

- Jeg håber, at jeg bliver en stor sportsdirektør eller cheftræner i fint jakkesæt og slips, siger Jean Claude Bozga med et smil til bold.dk. 

Lige nu vil en rolle som sportsdirektør passer ham bedst tidsmæssigt. 

- For mig er det bedre at være sportsdirektør lige nu. Som træner tager det mange timer om dagen, og det er tidsmæssigt som at være spiller. 

Forsvareren har et stort ønske om at finde et fodboldjob i Danmark gennem sit store netværk. 

- Jeg kan garantere dig for, at jeg kommer til at være inden for fodboldbranchen. Det er 100 procent sikkert. Jeg vil gerne være i fodboldbranchen i Danmark. Danmark er en del af mit liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meget viden

Den tidligere HB Køge- og Ishøj IF-spiller ved dog godt, at han ikke kan lande et stort job lige med det samme. 

- Jeg skal selvfølgelig starte på et lavere niveau for at få noget erfaring, siger Bozga og tilføjer, at han ser Danmark som sit andet hjem og har haft nogle af de bedste fodboldoplevelser i karrieren i Danmark.

Forsvareren mener, at han både kan trække på nogle gode kontakter gennem ophold i Rumænien, Belarus, Sydkorea og Danmark i løbet af fodboldkarrieren samt en stor viden.

- Jeg har selvfølgelig meget viden, fordi jeg har haft mange trænere, og jeg kan blive inspireret af dem, men det tager mange timer om dagen, og så ville jeg være for meget væk hjemmefra. Men med mit mindset kunne jeg godt være en god træner, siger Jean Claude Bozga til bold.dk.

Rumæneren blev noteret for 59 3F Superliga-kampe med tre mål og et oplæg til følge for FC Vestsjælland, og han sluttede sin karriere efter den seneste sæson, hvor han spillede 3. divisionsfodbold i Slagelse. 

Du kan se Bozga score i Superligaen øverst i artiklen.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0