2023-02-08 16:00:02

Carsten Hemmingsen og co. snupper Ricki Olsen: Spændende tilbud

Den tidligere Superliga-spiller Ricki Olsen siger til bold.dk, at han har lavet en aftale med Danmarksserie-klubben Slagelse, hvor han skal være spillende assistent. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I midten af januar sagde 34-årige Ricki Olsen til bold.dk, at han var fortid i 3. divisionsklubben Ishøj IF.  

Derfor har den tidligere Superliga-spiller været på jagt efter en ny fodboldadresse det seneste stykke tid, men den jagt er forbi.

Olsen siger nemlig til bold.dk, at han har skrevet en kontrakt med Danmarksserie-klubben Slagelse, der har Carsten Hemmingsen som cheftræner, til sommeren 2024. 

Her får Olsen rollen som spillende assistent. 

Den tidligere Randers-spiller er begyndt at tænke på tilværelsen efter fodboldkarrieren, og derfor var Slagelse tiltalende.

- Jeg fik et rigtig spændende tilbud om at være spillende assistent. Jeg synes samtidig, at der er et spændende projekt i klubben med en masse unge spillere. At kunne være spillende assistent og have den del med trak i mig. 

- Den primære årsag er, at jeg kan begynde at kigge trænervejen, men derudover har klubben topfaciliteter. 

- Klubben er blevet bygget op fra i sommer af, hvor Carsten (Hemmingsen, red.) kom til, så det har også tiltalt mig at være en del af et nyt projekt. De to ting kombineret gjorde, at det blev Slagelse, siger Ricki Olsen til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -Carsten Hemmingsen og co. snupper Ricki Olsen: Spændende tilbud
Foto: Lalephotography

Godt indtryk
Den erfarne spiller fortæller, at flere Danmarksserie-klubber samt en enkelt 3. divisionsklub viste interesse, men den alsidige spiller var ikke i tvivl, da han fik en snak med cheftræner Carsten Hemmingsen og sportschef Zouher Abdullatif. 

Sportschefen var manden, der kontaktede Olsen, og så gik det slag i slag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg var til samtale med klubben og fik et rigtig godt indtryk af Carsten. Jeg har selvfølgelig spillet dernede, men jeg fik set faciliteterne. 

- Derfra er det gået hånd i hånd og rimelig nemt, så det var et forholdsvis nemt valg for mit vedkommende, siger Ricki Olsen til bold.dk. 

Slagelse skal ud i et kvalifikationsspil til foråret for at blive i Danmarksserien. Carsten Hemmingsens tropper indtager lige nu nummer to med 25 point, men klubben har dog kun ét point ned til Skjold på den forkerte side af nedrykningsstregen. 

Slagelse er blandt andet kommet i pulje med VB 1968, der har flere tidligere Superliga-spillere samt Ricki Olsens tidligere holdkammerat Christian Offenberg i truppen. 

Første opgør i kvalifikationsspillet bliver mod LSF 17. marts.

Ricki Olsen kan skrive 69 Superliga-kampe på CV’et.

1 kommentar

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce