Morten Eskesen kan meget vel blive manden, der skal afløse Thomas Nørgaard i Sønderjyske.
Bold erfarer, at den 58-årige dødsboldstræner i FC Midtjylland er blandt de sidste to kandidater til jobbet i Sønderjyske.
Bold har tidligere berettet, at sportschef Casper Daather og co. tidligt gik i gang med at undersøge flere kandidater heriblandt Hillerød-træner Christian Lønstrup og Viborg-assistent Martin Thomsen, mens TV 2 Syd beskrev, at Morten Eskesen bejlede til det ledige cheftrænersæde i Sønderjyske.
Men nu er feltet altså barberet ned til to kandidater - heriblandt Morten Eskesen.
Falder valget på Eskesen, kræver det dog, at Sønderjyske skal blive enige med FC Midtjylland om en pris for den erfarne træner.
Midtjyderne har ifølge Bolds oplysninger valgt at rykke Eskesen op som assistenttræner og hentet Michael Ravn i Randers FC som klubbens nye dødboldstræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed er der intet, der tyder på, at FCM'erne bare er klar på at slippe Eskesen uden at få en god pris for ham, hvilket kan blive afgørende for en eventuel aftale.
Tipsbladet har tidligere mandag også beskrevet, at FC Midtjylland henter Michael Ravn ind som ny dødboldstræner og opgraderer Morten Eskesen til assistenttræner.
Morten Eskesen været dødboldstræner i FCM siden sommeren 2025 efter sin seneste tjans som assistenttræner på det danske U21-landshold.
58-årige Morten Eskesen har tidligere stået i spidsen for U18- og U19-landsholdet. Desuden har han også været cheftræner for FC Helsingør.
Sønderjyske-spillerne starter forberedelserne til den nye sæson den 18. juni.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga




































