Jonas Thorsen har skiftet Viborg ud med Sønderjyske.
Den 32-årige spiller har skrevet en kort kontrakt i NordicBet Liga-klubben, der gælder frem til sommeren 2023.
Jonas Thorsen har senest spiller for AC Horsens og Viborg, men nu skal han prøve kræfter med den sønderjyske klub, og det er sportsdirektør Esben Hansen glad for.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en klar styrke, at han kan dække flere pladser. Han kan både spille i forsvaret og på midtbanen, hvilket giver nogle flere muligheder i kampene.
- Jonas Thorsen er en rutineret og bundsolid spiller, som kommer til klubben med en værdifuld erfaring fra sine tidligere klubber. Der er samtidig tale om en sulten spiller, der har en masse tilbage i tanken, fortæller Esben Hansen til klubbens hjemmeside.
Jonas Thorsen har første dag i Sønderjyske i dag, onsdag, hvor han træner med.