Sønderjyske har solgt flere profiler denne sommer, men der kommer også tilgange i Haderslev.
Seneste skud på stammen er landet mandag aften, hvor Superliga-klubben bekræfter tilgangen af Jacob Steen Christensen.
Den tidligere FC Nordsjælland-profil er hentet i Molde på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Lejeaftalen indeholder en købsoption, meddeler Sønderjyske.
- Det et med glæde og stolthed, at vi henter en profil som ”Jaxe” til Sønderjyske Fodbold. Han var en stor profil, da han senest var i 3F Superliga, hvor han blandt andet var sølvvinder og viceanfører på et stærkt FC Nordsjælland-hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en spiller, der tidligt fik sit gennembrud, og som har samlet stor erfaring fra 3F Superliga, ungdomslandsholdene og udlandet. Det er en kvalitetsspiller, der for længst har vist sit værd, og vi er overbeviste om, at han med sin erfaring, kvaliteter og lederegenskaber kan være med til at styrke vores centrale midtbane yderligere.
- Vi får spiller, der er stærk på bolden, dynamisk og visionær i sit spil, og han passer perfekt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på i Sønderjyske Fodbold. Vi glæder os til at se ham i den lyseblå trøje på AL Sydbank Park, siger sportschef Casper Daather.
Jacob Steen Christensen forlod FCN i 2023 og har siden været forbi Köln og Molde.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga

























