Olti Hyseni sættes kraftigt i forbindelse med et stort skifte til Brøndby, men denne onsdag deltog den 19-årige kantspiller i Sønderjyskes træning.
Ifølge JydskeVestkysten var flere af de fremmødte medier ivrige efter at få et interview med netop Hyseni, men Sønderjyske vil gerne skærme ham for efterspørgslen.
Det forklarer sportschef Casper Daather til mediet og slår fast, at han ingen interesse har i at kommentere på eventuelle forhandlinger eller spekulationer
- Jeg synes, det er fint, at der er interesse, og at der er historier. Men der er ingen grund til at fodre det der clickbait-monster. I har mulighed for at komme direkte ind og se træningen her. Så kan I bare gå og kigge, hvem der er her, og hvem der ikke er her. Olti er vores fodboldspiller, og det er vi glade for og stolte af, siger sportschefen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var TV 2 Sport, der i denne uge kunne fortælle, at Olti Hyseni er udset som manden, der skal afløse Nicolai Vallys på Vestegnen.
Hans kontrakt med Sønderjyske strækker sig til sommeren 2029.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga

























