Fatah Abdirahman har overtaget roret i Sønderjyske, og nu har de lyseblå fået endnu en brik på plads i trænerstaben.
Klubben har således valgt at ansætte engelske James Oliver-Pearce som ny assistenttræner.
Det oplyser Sønderjyske Fodbold på sin hjemmeside.
- James Oliver-Pearce har opbygget et rigtigt stærkt navn som assistenttræner. Han kommer ikke hertil som en kommende cheftræner, men som en specialist i netop assistentrollen, og det er dér, han har gjort en markant forskel i de klubber, han har været en del af.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De referencer, vi har indhentet, har været usædvanligt stærke og tegner et billede af en træner med høj integritet, stor troværdighed og en kompromisløs loyalitet over for både cheftræneren, spillergruppen og klubben, udtaler sportschef Casper Daather.
James Oliver-Pearce har tilbragt en længere årrække i engelsk fodbold, hvor han har været en del af trænerstaben i AFC Wimbledon, Reading FC, Hull City og senest Sheffield United.
Nu venter et nyt kapitel hos Haderslev-klubben, hvor han sammen med Fatah Abdirahman skal forsøge at følge op på sidste sæson, hvor Sønderjyske endte på en sjetteplads i Superligaen.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga



























