Tobias Sommer er tabt for Sønderjyske.
Den 24-årige midtbanemotor er på vej til den hollandske Æresdivision, hvor karrieren ventes at fortsætte i Zwolle.
Hvis alt går planmæssigt, vil Tobias Sommer formentlig allerede fredag gennemføre det obligatoriske lægetjek forud for skiftet til klubben, der sluttede som nummer 15 i Æresdivisionen i sidste sæson.
Siden vil han underskrive en aftale for de kommende fire år.
Ifølge Bolds oplysninger vil salget af Tobias Sommer indbringe Sønderjyske i omegnen af fem mio. kr.
Når man medregner bonusser i aftalen, vil Sønderjyske samlet kunne modtage op til 7,5 mio. kr.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det er ingen dårlig handel for Sønderjyske i forhold til en spiller med blot 11 måneder tilbage af kontrakten.
Efter hvad Bold erfarer var der også interesse for Tobias Sommer fra flere af konkurrenterne i Superligaen, men pilen har peget mod udlandet for den dynamiske og alsidige midtbanespiller, som i den forgangne sæson fik et gennembrud i Superligaen.
Han bar også i perioder anførerbindet hos Sønderjyske, der imponerede med pladsen i mesterskabsspillet.

Tobias Sommer kom til Sønderjyske for tre år siden fra Kolding. I de tre sæsoner har han gradvis styrket sin position på holdet og markeret sig som en profil for Sønderjyske.
Nu venter et nyt eventyr i Zwolle, hvor han kommer til en klub, der i sidste sæson lige akkurat overlevede i Æresdivisionen.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Sønderjyske
3F Superliga




































