2022-05-19 15:19:34

Ti får blomster i SE: En eller to kan blive

SønderjyskE uddeler blomster til ti spillere med kontraktudløb til sæsonens sidste kamp, men Esben Hansen vil ikke udelukke at en enkelt eller to kan ende med at forlænge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 32. runde

FT

SØN

0 - 2

VFF

Nedrykning til NordicBet Ligaen er en realitet for SønderjyskE, og det medfører stor udskiftning i truppen.

Til sæsonens sidste kamp mod Viborg bliver der således overrakt blomster til hele ti spillere, som har kontraktudløb denne sommer.

Det drejer sig om Stefan Gartenmann, Rilwan Hassan, Lawrence Thomas, Benjamin Schubert, Lasse Haysen, Faris Moumbagna, Daniel Prosser, Emil Holm, Emil Kornvig og Bubacarr Sanneh.

Sportsdirektør Esben Hansen holder dog døren på klem for, at ikke alle ti faktisk forlader klubben.

- Vi har ti kontraktudløb denne sommer, og vi skal naturligvis have sagt ordentligt farvel til dem alle, og derfor vil vi være rundhåndede med blomsterne til sæsonens sidste kamp. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ti får blomster i SE: En eller to kan blive
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Vi kan endnu ikke udelukke, at en enkelt eller to også vil være i klubben efter sommerferien, men vi giver hellere en buket for meget end for lidt, siger Esben Hansen.

Han fremhæver forsvarsprofilen Stefan Gartenmann, der har nået 174 kampe på fem sæsoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle spillerne fortjener en flot afsked på Sydbank Park, men jeg fornærmer næppe nogen, hvis jeg siger, at særligt Gartenmann fortjener en klapsalve af de helt store. Han har vokset sig stor og stærk i SønderjyskE og har spillet sig ind i top fem på klubbens All Time-liste med flest spillede kampe. 

- Han har desværre karantæne her i den sidste kamp, men han skal alligevel hyldes efter lang og tro tjeneste i SønderjyskE, siger Esben Hansen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 32. runde

FT

SØN

0 - 2

VFF

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0