Mindre end en måned efter han stoppede i FCM og Brentford, engagerer Rasmus Ankersen sig nu i Southampton.
Tidligere tirsdag skrev en række engelske medier, at Sport Republic, som Ankersen sammen med Henrik Kraft er grundlægger af, var tæt på at købe den sydengelske klub, og det er nu en realitet.
Southampton bekræfter på Twitter, at en ny æra er startet med Sport Republics køb af aktiemajoriteten i klubben.
- Vi vil være en aktiv og engageret ejer, men vi vil ikke starte nogen revolution. Vi blev tiltrukket af Southampton, fordi det allerede er en veldreven klub, der følger en klart defineret strategi.
- Southamptons direktør Martin Semmens vil fortsætte med at stå for klubbens daglige drift, og Sport Republic vil arbejde tæt sammen med ham og hans hold for at hjælpe klubben med at vokse, siger Henrik Kraft, der er nuværende formand for Sport Republic.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han fortæller videre, at Sport Republic forventer at investere i yderligere klubber i de kommende år.
Det London-baserede investeringsfirma, der har den serbiske rigmand Dragan Solak som investor, har købt aktiemajoriteten i Southampton af kinesiske Mr Gao. Ifølge Sky betaler firmaet omkring 900 millioner kroner. Katharina Liebherr beholder sin mindre del af aktierne.
I 19 kampe har Southampton hentet 21 point, hvilket rækker til en foreløbig placering som nummer 14 i Premier League.
Rasmus Ankersen stoppede som sportsdirektør i Brentford og bestyrelsesformand i FC Midtjylland den 10. december.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Southampton
Premier League



































