Kyle Walker-Peters giver de mange ændringer på og uden for banen skylden for klubbens nedrykning.
Efter 0-2-nederlaget til Fulham i weekenden stod det klart, at Southampton skal ned i Championship.
Det kommer efter en meget turbulent sæson med trænerfyringer og stor udskiftning i spillertruppen. Alt sammen ting der ikke har medvirket til noget positivt, siger Kyle Walker-Peters.
- Det har ikke hjulpet. For at være 100 procent ærlig, så har det været virkelig hårdt for alle.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da jeg ankom til klubben, var truppen smallere og mere sammentømret, og nogle gange, når der er meget forandring, gør det tingene svære.
- På banen har vi ikke været gode nok. Vi har ikke gjort vores job godt nok, og i sidste ende er det derfor, vi rykker ned, siger backen ifølge Independent.
Southampton har blot vundet seks kampe i 36 kampe i Premier League og kun to på eget græs.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Southampton
Premier League



































