Luis Enrique blev i 2019 ansat som spansk landstræner.
Men det var ikke fordi, han ikke havde andre muligheder. Det fortæller Luis Manuel Rubiales, der er formand for det spanske fodboldforbund.
Han siger også, at de skal diskutere Enriques fremtid efter VM. Hans kontrakt udløber nemlig ved årsskiftet.
- Luis Enrique er en træner på topniveau, som sagde ja til at tage et økonomisk svagt tilbud og i stedet afvise attraktive tilbud fra engelske klubber.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil tale med ham efter VM, efter vi har vurderet hans arbejde.
- Han vil få fuld frihed, hvis han gerne vil væk. Jeg er ham taknemmelig.
- Han har fornyet landsholdet og genforenet holdet. Men det her betyder ikke, at han nødvendigvis forlader Spanien efter VM, siger han til AS.
Spanien skal i aktion senere mandag, når de møder Marokko i ottendedelsfinalen ved VM.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar