2022-09-28 12:10:10

Enrique overvejer kun at udtage 24 til VM: Ikke besluttet endnu

FIFA har givet mulighed for at udtage op til 26 spillere til den kommende VM-slutrunde, men den mulighed har Luis Enrique ikke nødvendigvis tænkt sig at gøre brug af. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sommer ændrede FIFA reglerne frem mod den kommende VM-slutrunde, så de deltagende nationer nu har mulighed for at udtage op til 26 spillere. 

Dermed er der plads til yderligere tre spillere i forhold til de tidligere 23. 

Men den spanske landstræner, Luis Enrique, har ikke nødvendigvis tænkt sig at gøre brug af de ekstra pladser. Det fortæller han efter Spaniens sejr mod Portugal tirsdag aften. 

- Der er mulighed for at udtage 26 spillere, men det kan komme til at få betydning for harmonien i truppen. 

- Det er muligt, jeg kun udtager 24 spillere. Jeg har ikke truffet en beslutning endnu. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Enrique overvejer kun at udtage 24 til VM: Ikke besluttet endnu
Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

Ved den netop overståede landsholdssamling valgte landstræneren at se bort fra Barcelona-spilleren Ansu Fati. Enrique er nødt til at se mere fra den unge kantspiller, hvis han vil med til VM. 

- Jeg er nødt til at se Ansu Fati spille for Barcelona. Aymeric Laporte er ved at komme sig efter sin skade, han træner allerede med holdet i Manchester City. I forhold til Mikel Oyarzabal foretrækker jeg ikke at sige noget. Vi må se, hvordan han kommer sig fra sin skade. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver svært at udtage den endelige trup, jeg kommer ikke til at have plads til alle de spillere, jeg gerne vil have med, afslutter landstræneren ifølge AS.

Spanien er ved den kommende slutrunde i gruppe med Costa Rica, Japan og Tyskland.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0