Torsdag sluttede et kapitel i spansk landsholdsfodbold, da Luis Enrique valgte at stoppe som landstræner efter den store skuffelse under VM.
Her blev det nemlig kun til en plads i ottendedelsfinalerne, da spanierne tabte til Marokko efter straffesparkskonkurrence, og det har taget hårdt på den nu tidligere landstræner.
Enrique har nemlig været ude med en afskedssalut på Instagram, hvor han undskylder over for spillerne.
- Selvfølgelig til de spillere, der har været eksemplariske i deres opførsel og trofaste over for den idé, der er blevet taget. Jeg er ked af, at jeg ikke kunne hjælpe jer mere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Også til assistenterne, som arbejder utrætteligt for at hjælpe spillerne og staben i alt det, vi har brug for. Det har været meget specielt at være en del af dette.
- Det er tid til at sige farvel og i disse tilfælde bare en lille refleksion. Holdet har brug for support i al sin betydning, så Luis de la Fuente opnår alt det, han ønsker, skriver Luis Enrique, som afslutter med at sige tak for alt.
Det er Luis de la Fuente, som er den nye spanske landstræner, hvor han er kommet til fra en stilling som U21-landstræner for Spanien.