Sparta Prag delte onsdag en kedelig nyhed vedrørende Magnus Kofod Andersen.
Den danske midtbanespiller har været skadet siden sommer, og nu har man besluttet at foretage en operation.
Kort efter satte Sparta Prag-træner Brian Priske ord på nyheden, da han deltog i et pressemøde.
- Vi kan ikke regne med ham i resten af sæsonen, indledte Priske ifølge iSport og fortsatte:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han genoptrænede og gjorde det virkelig godt, han gjorde fremskridt og var meget tæt på at komme tilbage, men så opstod der komplikationer, og efter dem besluttede vi os for en operation.
Den 26-årige Magnus Kofod Andersen nåede otte kampe forud for sin skade.
Sparta Prag skal torsdag aften møde Universitatea Craiova i Conference League.

Sparta Prag
Conference League





































