2024-02-14 10:57:44

Seks års fængsel: Promes dømt i kokain-sag

Den tidligere hollandske landsholdsspiller Quincy Promes er onsdag blevet dømt seks års fængsel for smugling af kokain. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SMO

6 - 0

KAL

Seks år i fængsel.

Det er facit for den tidligere hollandske landsholdsspiller Quincy Promes. 

Retten i Amsterdam har onsdag afsagt dom i en opsigtsækkende sag omkring kokainsmugling, der har Quincy Promes som hovedperson. 

Promes var anklaget for at have spillet en hovedrolle i importen af over 1,3 ton kokain, som kom til Antwerpen fra Sydamerika tilbage i januar 2020.

Det belgiske toldvæsen skulle angiveligt have opsnappet en af de to containere, der indeholdt den store mænge narko, mens den anden aldrig blev fundet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Spartak Moskva -Seks års fængsel: Promes dømt i kokain-sag
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Gennem krypterede beskeder skulle Promes have styret logistikken i forbindelse med importen sammen med nogle venner. 

For eksempel skrev Quincy Promes via en krypteret telefon, ’Mine fyre er på vej til Antwerpen,’ og ’Kom på arbejde, gutter. Hold os orienteret.’

Den tidligere Ajax-spiller har hele vejen igennem nægtet sig skyldig, men retten i Amsterdam er altså af en anden holdning. 

Den offentlige anklagemyndighed gik efter ni års fængsel men dommen endte altså på seks år.

Eksil i Rusland
Problemet er bare, at den 32-årige hollænder lever i eksil i Rusland, hvorfor det er tvivlsomt, om han nogensinde kommer til rent faktisk af afsone sin straf. 

Bold har tidligere skrevet om, hvordan han ville blive anholdt på stedet, hvis han igen sætter sine ben på hollandsk jord. Det har onsdagens dom forventelig kun understreget.

Hollænderen var derfor ikke til stedet i retten, og han har heller ikke forholdt sig til hverken tiltalen eller dommen. 

Det er ikke første gang, at han er i konflikt med straffeloven. Han er tidligere blevet dømt for at stikke et familiemedlem i knæet med en kniv. 

Promes er stadig aktiv som spiller i Rusland. Han har siden 2021 tørnet ud for Spartak Moskva. 

Med god succes endda.

Hollænderen har gang i sin anden tørn i Moskva-klubben, hvor han samlet står noteret for 114 kasser og 59 assists i 235 kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SMO

6 - 0

KAL

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce