Spezia har fået en forfærdelig start på sæsonen i den italienske Serie B, hvor man efter 11 spillerunder indtager 19. pladsen med blot syv point.
Det tog klubben konsekvensen af tidligere tirsdag og fyrede cheftræner Luca D’Angelo.
Allerede nu har Spezia afløseren på plads.
På sin hjemmeside oplyser klubben således, at den tidligere italienske landstræner Roberto Donadoni er ny mand ved roret.
Den 62-årige italiener har skrevet under på en aftale frem til sommer, lyder det.
Donadoni stod i spidsen for landsholdet fra 2006-2008 og har blandt andet også været cheftræner i klubber som Napoli, Cagliari og Parma.
Som aktiv spiller nåede han 63 optrædener på det italienske landshold og var på samme tid en kæmpe profil for AC Milan.



Spezia
Serie B


































