2024-03-24 19:35:00

Morten Hjulmand rygtet til Tottenham: Tænker ikke på det

Morten Hjulmand går ikke op i, at Tottenham skulle være ude efter ham. I stedet har han sit fulde fokus på at opnå sine ambitioner i Sporting.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i landsholdslejren
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 27. runde

FT

EST

1 - 2

SCP

Morten Hjulmand har taget Sporting med storm på ingen tid, da danskeren er blevet en stor profil.

Det har nu fået andre klubber til at se midtbanespillerens vej.

Record kunne tidligere erfare, at Tottenham var meget interesseret i Hjulmand, så derfor har London-klubben haft folk nede i Portugal for at se nærmere på danskeren.

Dermed ligner det, at der er interesse fra Premier League.

Det tager Morten Hjulmand dog med ro.

- Det ligger jeg ikke rigtig så meget i. Jeg har fokus på en meget, meget lang sæson lige nu med Sporting, hvor vi har mange kampe.

- Der er lang vej endnu. Vi har en ambition, som vi satte i gang, inden vi startede sæsonen, og den vil vi gerne fuldføre, siger Morten Hjulmand.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sporting CP -Morten Hjulmand rygtet til Tottenham: Tænker ikke på det
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Altid mange rygter
Bold møder Sporting-danskeren på landsholdets hotel i Helsingør.

Her er det tydeligt at mærke på Hjulmand, at han kun har én ting i tankerne, og det er succes med Sporting.

Det stærke fokus har derfor gjort, at Hjulmand på ingen måde bliver påvirket af de mange historier om blandt andet Tottenham.

- Nu er der så mange rygter i international fodbold, at det er svært at finde hoved og hale i det hele. Så for at være ærlig, er det ikke noget, jeg bruger tid på. 

- Hvis jeg gjorde, kunne jeg ligge og spekulere i mange timer. Men det er ikke noget, jeg bruger tid på. 

- Jeg bruger tid på min dagligdag i Sporting og optimerer mig selv der som spiller.

Stor succes i Sporting
Det har Morten Hjulmand haft stor succes med.

Før denne sæson skiftede han fra Lecce til Sporting, og siden har han ikke set sig tilbage.

- Jeg nyder rigtig meget at være i Sporting. Det gælder både det sportslige og i mit private liv. Det er et godt sted, jeg er kommet til. 

- Jeg er rigtig glad for, at jeg traf den beslutning i sommer, om at jeg skulle skifte til Sporting og arbejde sammen med dem. 

Livet i Lissabon har dog også overrasket Morten Hjulmand.

Det var nemlig først, da han satte sine fødder på portugisisk grund, at det virkelig gik op for ham, hvad der var i vente.

- Jeg har været lidt overrasket over, hvor stor en klub det egentlig er. 

- Når man var ude på akademiet, mødte stab og spillerne og kom på stadion, kunne man godt mærke, at det er en meget stor klub i Europa.

- Der er et vist pres, når man skal repræsentere sådan en klub. Det overraskede mig lidt.

Nu har Hjulmand dog vænnet sig til et liv hos den portugisiske storklub, hvor det hele har spillet for den danske profil.

- Jeg synes, at jeg har udviklet mig godt. Jeg har lagt det på, som jeg skulle. Det var også målet, da jeg skrev under med Sporting, at vi skulle lægge nogle ting på mit spil.

- Det har vi fået gjort, og vi har gang i en god sæson, siger Morten Hjulmand.

24-årige Morten Hjulmand har kontrakt med Sporting frem til sommeren 2028.

I denne sæson har han allerede spillet 40 kampe og leveret tre mål og fire assists.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 27. runde

FT

EST

1 - 2

SCP

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce