2026-05-25 12:08:43

Bekræftet: Conte forlader Napoli

Napoli bekræfter, at klubben tager afsked med cheftræner Antonio Conte.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Antonio Conte forlader Napoli.

Det bekræfter den italienske storklub mandag på det sociale medie x.

Her har Napoli lagt et billede op, hvor de takker cheftræneren.

Den 56-årige italiener bekræftede allerede i forbindelse med sæsonens sidste kamp mod Udinese, at han stopper som cheftræner.

- På baggrund af det venskab (med præsidenten, red), vi har, føler jeg, at min rejse her er ved at være slut. Beslutningen blev truffet af mig. lød det fra Conte.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Bekræftet: Conte forlader Napoli
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Antonio Conte har været i klubben i to år.

Danske Rasmus Højlund har også kommenteret Contes stop i klubben.

-  Han har været afgørende for min udvikling, og han var en af grundene til, at jeg skiftede til Napoli. 

- Han er en af de bedste trænere i verden og et godt menneske. Han vil vinde og ønsker at gøre holdet og os spillere bedre. Jeg har haft en fantastisk tid under ham, lød det fra Højlund ifølge DAZN.

Napoli endte nummer to i Serie A i denne sæson.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce